VVS/Ventilations eller Energi & Indeklima praktikant til vores Tegnestue i København
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

VVS/ventilations praktikant til vores Tegnestue i København

Vi søger en innovativ og kreativ studerende med retning indenfor VVS/ventilation der har gåpåmod og lyst til at deltage i tegnestuens mange forskelligartede projekter.

En del af et tværfagligt team

I Søren Jensen tænker vi lidt anderledes end et traditionelt ingeniørfirma og arbejder ud fra ambitionen om at skabe værdsat og inspirerende ingeniørkunst. For at give vores medarbejdere de bedste rammer, har vi organiseret os i tværfaglige teams, hvor der er frirum til at tænke højt, dele drømme og lade de bedste ideer blomstre.

Du vil indgå i teamet på lige fod med øvrige medarbejdere, og få tildelt ansvar fra dag ét med en unik mulighed for at præge projekterne. Der vil som praktikant være mulighed for stor faglig udvikling via deltagelse i alle faser af et projekteringsforløb, tilsyn mv. samt mentoring og sparring fra erfarne kolleger indenfor din faggruppe.

Som praktikant hos os, bliver du fagligt klædt på og får lov at opleve en tegnestue indefra. Hvis du vil vide mere om os kan du, på vores hjemmeside sj.dk, se mere om vores firma og hvilken type projekter, vi arbejder med.

Er du interesseret?

Har vi fanget din interesse kan du sende din ansøgning, CV og karakterblad ved at klikke på ansøg nedenfor.

Om os
Søren Jensen er kendt for sin flade organisation, hvor der er nærhed mellem både ledelse og medarbejdere, og mellem kunde og medarbejdere. Der arbejdes hele tiden på at medarbejderne får de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer. Er du den næste medarbejder, der skal være med til at skabe næste generations byggeri?

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er en inspirerende videns- og teknologivirksomhed forankret i grundlæggerfamiliens tro på udvikling og teknikkens muligheder. Vi er i dag 130 medarbejdere fordelt på vores to lokationer i hhv. Aarhus og København. Arbejdsområderne er meget varierende og omfatter bygningsdesign og renovering, hospitalsbyggeri og teknologi, undervisnings- og forskningsbyggeri, samt industribyggeri og -process. Hos Søren Jensen arbejder vi i tværfaglige teams hvor konstruktørerne er ligestillede med de forskellige fagingeniører. Medarbejderne indgår i landsdækkende faggrupper, hvor der er fokus på; udvikling, vidensdeling, kvalitetsudvikling og synliggørelse af faget. Der dedikeres midler til kompetenceudvikling, forskning og nytænkning.

Virksomhedens kendetegn er at være blandt de første til at tilegne og benytte ny viden. De er førende i anvendelsen og udviklingen indenfor BIM, Computational Design, Off-site Manufacturing og næste generations byggeri. De digitale tegnestuer fremmer den kreative proces, med store touchscreens, 3D-printere, lasercuttere, robotter og den største serverpark blandt ingeniørvirksomheder i Danmark.

Støtter velgørenhed
Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Internationalt miljø